Grundejerforeningen Juulsvej / Kirsebærvej

Ordinær generalforsamlingen den 14. maj 2019 kl. 19-21

Dagsorden i flg. Vedtægterne

1. Valg af dirigent.
2. Valg af referent.
3. Bestyrelsens beretning om det forløbne år.
4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmer (*)
5. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
6. Bestyrelsen fremlægger budget, rykkergebyr og kontingentforslag for det kommende år.
7. Valg af bestyrelse (Anni Reichel og Henrik Bredegaard er villige til genvalg).
8. Valg af to suppleanter til bestyrelsen.
9. Valg af to revisorer.
10. Eventuelt.

20 stemmeberettigede parceller, samt en fuldmagt, var repræsenteret inklusive alle i bestyrelsen.
Allan Voetmann (Juulsvej 4) havde givet en fuldmagt til Robert Reiter.
Formanden Uffe Christensen (Næbvej 39), bød velkommen og rettede en tak til alle de frivillige, som hvert år hjælper til med opsætning og nedtagelse af badebroen.

Ad 1. Jacob Jensen (Juulsvej 37) blev valgt som dirigent med akklamation og konstaterede at generalforsamlingen var rettidigt indkaldt og beslutningsdygtig.

Ad 2.
Mikkel Vass (Kirsebærvej 23) blev valgt som referent.

Ad 3. Formanden fremlagde derefter bestyrelsens beretning.

Indledningsvis fortalte formanden hvordan bestyrelsen konstituerede sig – sidste år.

1. Der var ikke vedtaget tiltag på sidste års generalforsamling til afholdelse i løbet af året. Regnskabet balancerer som sidste år.

2. Vi er 70 medlemmer i alt, fordelt med 33 på Juulsvej, 32 på Kirsebærvej og 5 på Næbvej.
Der har været udskiftninger på nogle af parcellerne da nogle fraflytter og andre tilflytter. I den forbindelse vil bestyrelsen gerne opfordre medlemmer, som erfarer at der er flyttet nye ind på en adresse, om at lade et par ord falde til formanden, så detaljer i databasen kan opdateres.

3. Bestyrelsen har holdt møde to gange i det forgangne år og kommunikerer på mail og på skrift med Børge Skjelmose (Kirsebærvej 44).

4. I efteråret var vi lidt sene til at få broen taget op, og på den vedtagne dato sent i oktober blev vi overrasket af en voldsom østenstorm, som hævede vandstanden til mere end tyve cm over broen. Vi kunne blot betragte stormen og bølgerne fjerne et fag ad gangen med kurs mod den modsatte bred. Det lykkedes dog ved hjælp af en fotodrone, styret af Magnus Bojesen, at lokalisere alle fagene på nær et. Chresten Nørgaard (Kirsebærvej 11) har dog fundet ved en senere eftersøgning, så hele broen er tilbage i hel længde. Kun er en del klamper og bolte gået til.
Den voldsomme østenstorm var også skyld i at hele området omkring starten af broen blev fyldt op med ”affald”. Vi måtte bekoste en oprensning med svært maskineri, samt bortkørsel.

5. Vinteren har været mild, og det ser ikke ud til, at der er ikke fundet skader på fundamenterne til broen. Bro-holdet kunne i hvert fald rejse broen, i starten af april, dog, som vanligt, med visse små problemer. Bro-holdet har aldrig før været bedre, og der var mødt rigtigt mange op.

6. Platformen forsvandt også under den skrækkelige østenstorm. Den er lokaliseret i sivene ud for Frederiksminde, og forsvarligt sikret med et bundanker. Den bliver trukket ud når vandtemperaturen er blevet human.

7. Vi har alle været godt tilfredse med ordningen med pasning af græsset på fællesarealet med maskinen ejet af Vass og Hvas. Omkostningerne i sæson 2018 har været lavere end tidligere år; mest på grund af den meget tørre sommer.

8. Opkrævning af kontingent er forløbet uden problemer. Alle betalte inden fristen. Der er 11 som ikke har tilmeldt sig PBS for indeværende periode. Bestyrelsen vil fortsat opfordre de sidste 11 medlemmer til at tilmelde sig. Udgiften til girokort er langt højere for foreningen end PBS. Udsendte girokort koster 25 kr. per stk. Formanden har aftalt med Møns Bank, at han får tilsendt samtlige girokort; lokale vil blive lagt i de respektive postkasser, mens 2 udenbys vil få påsat porto og sendt.

9. Og igen i år vil bestyrelsen gerne opfordre til at medlemmer der bruger jollestativet, ikke har større joller liggende efter den 1. juni. Det er næsten umuligt at slå græs og lignende mellem stativerne, hvis de ikke er helt frie. Kajakker eller lignende, som er nemme at rykke rundt med, er nok ikke et problem.

Derefter var ordet frit til kommentarer.
Svend Bjarne (Juulsvej 33) ville vide hvilke 5 numre på Næbvej som er medlemmer af foreningen.
Der mangler stadig nogle tinglysninger af nytilkomne medlemmer, som vil blive lavet uden dyre administrationsomkostninger.
Der blev givet en stor tak fra hele generalforsamlingen til alle som har bakset med at finde og transportere alt ifm. broen!

I øvrigt var der ingen kommentarer til beretningen, som blev vedtaget med akklamation.

Ad 4. Behandling af forslag fra bestyrelsen eller medlemmer
Dirigenten efterlyste en evt. ’stemmetæller’ som blev referenten.

Der var 3 forslag:
1. Bestyrelsen foreslår en kraftig nedskæring af småtræer og buske for enden af P-pladsen på Kirsebærvej. Anslået pris kr.10.000. Da halvdelen af beplantningen tilhører ’Kirsebærparken’, skal der findes en slags ”fordelingsnøgle”.
2. Anni Reichel (Juulsvej 21) fremsætter forslag til udvidelse af aktivitetsudstyr m.m. på fællesarealet. Nyt gynge/klatrestativ. Nye bord/bænkearrangementer. Et mindre skur til omklædning.
3. Robert Reiter (Kirsebærvej 13) foreslår en to – eller tredobling af pontonbroen mest til kajakbrugere. Men det giver også mulighed for at tage den store bro op inden det rigtige efterår sætter ind. Pontonerne kan så blive i vandet og bruges af morgen-baderne, som dermed får sæsonen forlænget.

Ad.1 Formanden gennemgik historikken omkring P-pladsen og den grønne bevoksning ind mod Kirsebærparken. Grundejerforeningen har skøde på begge arealer.
For 10 år siden lavede Præstø kommune et kraftigt beskæringsarbejde, men der kom ingen regning. Nu efterlyste han en løsning.

Lis (Kirsebærvej 38) mente det var kommunens jord og de derfor skal passe det, men det påhviler i følge formanden grundejerforeningen at passe det. Han ville endnu engang undersøge med kommunen om det faktisk påhviler Grundejerforeningen at holde arealet.
Sille Capion (Juulsvej 31) og Kuno Hahn (Kirsebærvej 18) vil gerne indgå i ’En grøn komite’ som i samråd med Kirsebærparken kan udtænke en løsning.
Endelig ’fordelingsnøgle’ af udgifterne kommer til at afhænge af hvilken løsning der fremkommer – også ift. det afgivne tilbud, da Kirsebærparken i forvejen afholder udgifter til at passe hækken på området, og årligt har en arbejdsdag, hvor man renser P-pladsen for ukrudt og vedligeholder stregerne til parkeringsbåse.
Svend Bjarne (Juulsvej 33) mente der var fredningsbestemmelser, men Chresten Nørgaard (Kirsebærvej 11) ved, at det ikke er fredet, men skal overholde Hegnsloven.
Anita Kjær (Kirsebærvej 18) efterlyste noget pænt at se på. Såning af pæne blomster til insekter og bier vil kunne støtte biodiversiteten. Det blev meget positivt modtaget og lagt i hænderne på ’den grønne komite’.

Ad2. Anni Reichel (Juulsvej 29) har boet her i 25 år og vil gerne forskønne det grønne område. Hun slår til lyd for at jo flere som kan bruge det fine område vil være godt, og være et aktiv for huspriserne generelt.

1. Hun fremlagde ønske om et par bænke med ryglæn, som kan flyttes rundt på.
Uffe (Næbvej 39) har haft kontakt med Kystdirektoratet omkring Strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke være noget nagelfast, og der kan ikke dispenseres da der ikke er bebyggelse på området.
Robert (Kirsebærvej 13) ville gerne vide om bænkene skal sættes på fliser eller lign. som kan lette græsslåning, og hvad bænkenes pris skulle være. Uffe ville vide hvor bænkene skal være om vinteren.

13/21 stemte for forslaget, som bestyrelsen vil gå videre med.

2. Gyngerne er meget gamle. Anni foreslog de bliver nedlagt, og at nye blev indkøbt og regelmæssigt kontrolleret, hvor Arbejdstilsyn eller lign skal tilse anlægningen så man undgår ulykker. Inga Nørgaard (Kirsebærvej 11) mener det skal være et godkendt selskab som sørger for at det er i orden, og som derfor har ansvaret. Inge Christensen (Næbvej 39) ville vide hvordan det så er lovligt ift. nagelfasthed jf. ovenfor. Lis Holm (Kirsebærvej 38) har netop hørt at eftersyn på legepladser i Århus kommune har vist at næsten alle gynger har defekter.
Flemming (Juulsvej 24) foreslog man havde gyngerne i vandet så man ikke slår sig!

Formanden konkluderede at gyngen blev etableret i 80-erne og har været vedligeholdt. Han vil gerne endnu engang tale med Olsens Haveservice og foranstalte et grundigt eftersyn så de er forsvarligt sikre at benytte.

3. Endelig foreslog Anni et skur til omklædning for baderne, og som også kunne rumme bænkene om vinteren. En snak med Hvas og Vass om at finde en plads kan komme på tale.

Ad3.
Robert (Kirsebærvej 13) vil gerne forlænge kajakbroen, som kunne lette kajakbrugerne, og som også ville lette det for vinterbaderne. Det kunne medføre, at broen kan komme senere i og tidligere op i oktober, så det ikke bliver for kold en opgave.
Robert tilbød selv at lave arbejdet. Materialer ville blive ca. 3.000.
Henning Madsen (Kirsebærvej 40) støttede forslaget og ville gerne hjælpe med det praktiske.
Uffe efterlyste hvor mange som vil bruge dem og synes det var et godt forslag. Martin August (Kirsebærvej 34) ville gerne bruge pontonbroen til paddle board.

Forslaget blev enstemmigt vedtaget 21/0

Ad 5. Regnskab
Kasserer Henrik Bredegaard (Næbvej 41) gennemgik det reviderede regnskab.
Indtægterne er i alt på 42.136 kr. De samlede udgifter er på 42.924,57 kr.
Der er således et underskud på 788,24 kr.
Foreningens likviditet og nøgletal fremgår af regnskabet udsendt til alle medlemmer.

Grundejerforeningens forsikring dækker hvis uforudsete ulykker sker for grundejerforeningens egne medlemmer. ’Fremmede’ opholder sig på eget ansvar på grundejerforeningens arealer.
Overvejelser om at skifte bank blev igen i år diskuteret. Møns Bank får 1.900 kr i gebyrer i alt om året, hvilket alle synes er urimeligt. Konti koster 75 kr/md. Nets skal have for transaktioner.
Sille Capion (Juulsvej 31) foreslog at man hørte en anden bank og indgik i en forhandling.
Uffe forklarede at foreningen har en database om alle medlemmerne i Møns Bank, men som vi selv må ordne. Hvis vi vil skifte til en anden bank er det ikke sikkert det bliver billigere.
Robert og Anni foreslog at vi evt. har et eget administrationsprogram.
Flemming (Juulsvej 24) ville høre om man kunne få afgifter for parkering på P-pladsen.
Formanden vil personligt gerne have en lokal bank selv om gebyrerne er urimeligt høje.
Men han indvilgede i at forhøre sig om en anden større bank kan gøre det lettere og billigere.

Efter disse kommentarer, spørgsmål og forklaringer blev regnskabet godkendt.

Ad 6. Budget.
Kassereren fremlagde budget for regnskabsåret 1. april 2019 – 31.marts 2020.
Der er kalkuleret med et underskud på -1.864 kr.
Detaljeret budget har fra uge 18 været tilgængeligt på hjemmesiden: http://www.juulsvejkirsebaervej.dk/generalforsamling/budget/

Indtægter:
Medlemskontingent (70 á kr. 600) kr. 42.000
Renter af indestående kr. 136
Indtægter i alt kr. 42.136
Udgifter:
Fællesareal kr. 29.000
Trailere kr. 5.000
Bro, møder, porto, gebyrer og diverse kr. 10.000
Udgifter i alt kr. 44.000
Budgetteret underskud minus kr. 1.864
Kassebeholdning ved regnskabsårets slutning kr. 80.000
Opsparing ved regnskabsårets slutning kr. 20.000
Renter af indestående er med bonus fra forsikring 136.
I budgettet er flytning af kr. 5.000 til opsparingskonto fra kassebeholdningen, fortsat som tidligere besluttet på generalforsamlingen. Det rykker ikke resultatet, men flytter nogle midler fra en konto til en anden. Så længe foreningen har midlerne, bør dette fortsætte.
Budgettet blev godkendt med akklamation.

Rykkergebyr på kr. 100 og kontingent på kr. 600 blev vedtaget uden ændringer.

Ad 7. Valg af bestyrelse.
På valg var Henrik Bredegaard (Næbvej 41) og Anni Reichel (Juulsvej 29) som blev genvalgt med akklamation.

Ad 8. Valg af to bestyrelsessuppleanter.
Peter Scott (Juulsvej 41) og Mikkel Vass (Kirsebærvej 23) blev genvalgt.

Ad 9. Valg af to revisorer.
Gregers Bo Bojesen (Juulsvej 8) og Niklas Smidt (Juulsvej 23) blev genvalgt.

Ad 10. Eventuelt
Anita Kjær (Kirsebærvej 18) ville gerne vide hvordan trailerne bruges, som formanden forklarede.

Efter forslag fra bestyrelsen blev der diskuteret ”indbrudssikring” i vores ejendomme. En folder fra TrygFonden (www.botrygt.dk) var postet sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Formanden gennemgik de vigtigste ting man kan gøre. Området er heldigvis ikke plaget af indbrud nok fordi vi ligger på en blind vej. Nogle har lavet privat Nabohjælp i mindre grupper, som han anbefalede.

Robert (Kirsebærvej 13) anbefalede at man havde mulighed for at sikre sig med besked på tlf. evt. også have aftale med naboer. Jo hurtigere en tyv ved at der er nogen som ved de er der, desto hurtigere forsvinder de. Generelt kan de altid komme ind hvis de absolut vil. Det handler om hurtigst muligt at forstyrre tyven uden selv at komme for tæt.
Anita Kjær (Kirsebærvej 18) har oplevet at politiet ikke vil komme med mindre der er overvågning, som kan dokumentere at der er indbrud.

Svend Bjarne (Juulsvej 33) efterlyste ekstra beslag på broen så hændelsen med løsrivelse kan undgås i fremtiden.
Evt. også at hæve broen 20 cm for at nedsætte risikoen ved højvande.
Evt. tage broen ind tidligere for at undgå efterårsstorme.
Evt. at tage broen ind i flere tempi så man ikke er for generet af højvande

Formanden forklarede at broen har stået siden 1995. Det var første gang der har været så stor oversvømmelse, hvor Martin (Kirsebærvej 34) påpegede at vi nok skal forvente det sker hyppigere.
Henrik Bredegaard (Næbvej 41) havde ved kontakt med Bandholm-firmaet, hvor brofagene kommer fra, hørt at beslagene pga. tørken kan være løsnet. Man skal derfor være opmærksom på efterspænding.
Henning Madsen (Kirsebærvej 40) støttede Svend Bjarnes forslag og Robert var enig i at hæve broen lidt, men det faste stykke på land skal så også hæves.
Der var også enighed om at skridsikre de inderste fag når muligheden bød sig.
Lis Holm (Kirsebærvej 38) foreslog at man tager broen ind i begyndelsen af oktober.

Derpå kunne dirigenten afslutte generalforsamlingen, hvorefter formanden takkede for god ro og orden på trods af at der var for få ostemadder .

Bestyrelsen konstituerede sig umiddelbart efter generalforsamlingen:
Formand: Uffe Christensen (Næbvej 39)
Næstformand: Robert Reiter (Kirsebærvej 13)
Kasserer: Henrik Bredegaard (Næbvej 41)
Sekretær: Anni Reichel (Juulsvej 29)
Bestyrelsesmedlem og altmuligmand: Børge Skjelmose (Kirsebærvej 44)
Referent: Mikkel Vass, Kirsebærvej 23.

Referatet attesteres hermed godkendt Maj 2019

_________________                                                                   _________________
Jacob Jensen                                                                               Mikkel Vass